AIS som værktøj til kystsikring, farvandskontrol og overvågning.

Du er her

AIS kan give præcis identifikation og en nøjagtig GPS afledt position af ethvert fartøj. Når det kombineres med traditionelle radarsystemer skaber dette en meget effektiv og pålidelig metode for bl.a. myndigheder at overvåge skibstrafikken og hurtigt identificere eventuelle trusler. AIS fungerer som elektronisk nummerplade for fartøjer.

Mange lande rundt om i verden har installeret et landsdækkende kystnært AIS netværk. Disse netværk kan, overvåge al skibstrafik, der er udstyret med AIS Transpondere og når det er forbundet til en database af lokalt registrerede fartøjer, kan det med samme fastslå identiteten af ethvert givent fartøj. Lavt kredsløbs-satellitter om jorden er i stand til at modtage og behandle AIS signaler, og vil i fremtiden udvide kapaciteten af disse netværks evne til at overvåge fartøjer, lang ud over den der udføres i dag af kyststationer, og derved skabe trans oceanisk dækning.

Evnen til at identificere en potentiel trussel fra et skib, der nærmer sig hurtigt eller farligt, og derefter hurtigt implementere kystvagt og havnemyndigheders beredskab, for at bestemme og eventuelt sikre hændelsen, er en stor og ønskværdig fordel for sikkerhed, søfolk og myndigheder.

 

ScanMarine DK leverer både ”stand alone” modtager løsninger og IP adressable / LAN baserede anlæg, der gør det muligt for Søværn, Kystvagt, Havnemyndigheder eller Sejlklubber at dele de oplysninger, der er tilgængelige i et ønsket område. AIS data kan deles på et lokalt netværk eller fra fjernopkobling.

AIS er en VHF baseret global åben teknologi standart, der er designet at et teknisk udvalg under Den Internationale Maritime Organisation (IMO) i slutningen af 1990’erne som et middel til at undgå sammenstød på havet. Det giver også mulighed for navigatører elektronisk at identificere skibe på mere end 300 BRT – i praksis som” elektroniske nummerplader” til kommercielle skibe -. De første AIS transpondere kom på markedet i 2002 og AIS er gradvist blevet praksis i de 167 lande, der har underskrevet konventionen. Comar Systems Ltd. har siden, som pioner på markedet, leveret innovative løsninger til krævende brugere indenfor søfart, kystvagt, lystsejlads og forsvar. ”AIS er den eneste virkelig globale standard inden for kommunikation”.

Nye muligheder, nye krav og nye brugere. Men hvorfor har alle til søs brug for AIS? Bortset fra at du kan tilfredsstille din nysgerrighed om, hvad og hvem, der er i farvandet, er der store eftersøgnings- og redningsfordele ved at have AIS. Og når AIS bliver allestedsnærværende, som det ser ud til at blive, vil der være klare sikkerhedsmæssige fordele. Ethvert fartøj, der ikke har AIS kommer umiddelbart til at tiltrække opmærksomhed / mistanke, og i områder, hvor f.eks. pirater, smuglere o.s.v. er en trussel, er det at blive advaret en klar fordel. 

AIS netværk styres gennem basestationer i land, der overvåger fartøjets identifikations data hentet fra fartøjets navigations sensorer såsom GPS, gyrokompasser og VHF kaldesignaler. Denne information overføres via specielle transpondere, der også gør det muligt at blive delt med andre fartøjer og kyststationer i et givet område. ”Search and Rescue Transpondere” (SART), eftersøgnings og redningstjenester samt stationære radio fyr kan også udveksle informationer fra AIS netværk.

For at opfyde SOLAS kravene, skal alle kommercielle og marine fartøjer over 300 BRT have ”Klasse A” AIS Transpondere ombord (eks. Comar CSA 300 AIS Class A). Disse er stærke (12W) prioriterede kommunikationsenheder, der opererer på SOTDMA (Self Organising Time Division Multple Access) trådløse netværk. De benytter millisekunds tids ”slots” på disse netværk til at sende deres fartøjs identifikationsdata. I henhold til SOLAS regler for klasse A transpondere, er fartøjer forpligtet til at have enten integrerede eller enkeltstående displays og de har tendens til at være relativt dyre. Et typisk klasse A system kan hurtigt ende op omkring D.kr. 75.000,-. Skønnet over fartøjer, der er forpligtet til at have klasse A enheder, varierer mellem 70.000 og 150.000, efterhånden som nye skibe hele tiden kommer i brug og andre skrottet.

Der er dog en anden gruppe af billigere AIS transpondere, der er kommet til efter IMO offentliggjorde deres specifikation for dem i 2007, som reaktion på efterspørgselen efter billigere AIS. Disse er AIS Klasse B enheder, og har gjort AIS mere tilgængeligt for små fartøjer og lystbåde. Det er ”Black Box” enheder, der kan tilsluttes en bred vifte af displaysystemer, kortplottere og radarer.

AIS til alle. Klasse B enheder kan i dag erhverves fra omkring d.kr. 4.500,- eks. Moms. I modsætning til klasse A transpondere, der har 1. prioritet i deres transmissions ”slots”, skal klasse B kontinuerligt søge efter ledige millisekund ”huller” i AIS trafikken for at sende de små pakker af fartøjsdata. Begge typer udsender og modtager hvad der kaldes en ”Virtual Slot Map” (VSM), en grafisk repræsentation af AIS radio trafikmønstre på ethvert givet tidspunkt, og viser de blokke af transmisioner der er afsat plads til for klasse A transpondere og den friplads, der er til rådighed for klasse B transpondere.

Både AIS klasse A & B, opererer på forskellige sende- og modtagefrekvenser (som en motorvej for radiofrekvenser), på en meget smal frekvens omkring 162MHz, som et komplekst netværk, der benytter tidsintervaller for at håndtere trafikken. Den måde, dette er gjort, er defineret i de forskellige IEC (IMO udvalg) specifikationer og er grunden til AIS er så pålidelig. Budskabets størrelse og frekvens definerer antallet af ”slots” til rådighed på ethvert givet tidspunkt i et givet netværks område, og det er 2.250 ”slots”. Disse ”slots” er meget dynamiske og ændre sig konstant. En populær myte er, at det maksimale antal skibe AIS kan klare derfor er 2.250 i et givet område og derfor udelukker klasse B, men på grund af den dynamiske karakter af åbningerne og prioriterings algoritmerne i standarderne, er dette ikke tilfældet. Klasse B transpondere vil fornemme frie ”slots” og tilpasse sig omkring klasse A blokke. Det er Klasse B, der giver de enorme muligheder og sættes fokus på, efterhånden som de bliver påkrævet anvendt til mindre fartøjer, fiskeskibe, arbejds- og fritidsbåde. IMO begyndte at udarbejde en specifikation for AIS klasse B transpondere i 2005, hvilket resulterede i Comars lancering af CSB200 allerede i 2006, som en prismæssig overkommelig version. Der arbejdes fra international side for at AIS bliver monteret på så mange fartøjer som muligt, herunder fritidsfartøjer, som en form for ”elektronisk nummerplade”. Et af de første store skridt i udbredelsen af klasse B er at hele EU flåden af fiskefartøjer, mere end 40.000 skibe, skal være udstyret med AIS fra 2014. Hvilket vil gøre myndighedskontrol langt mere effektiv og samtidigt medvirke til at reducere det store antal af kollisioner med fiskefartøjer, der forekommer hvert år på verdensplan. På sigt vil disse fordele kunne opnås for alle fartøjer, også lystbåde.

ScanMarine DK arbejder for at gøre AIS tilgængeligt for alle, der har med havet at gøre, og tilbyder prismæssigt attraktive løsninger til såvel myndigheder, redere og ejere af lystfartøjer.